Babor Casanova
ALG/FRA / 2015 / 35 min. / Dokumentar
Instruktør: Karim Sayad
11. marts 2018
Med lyssky handler og en tjans som uautoriserede parkeringsvagter tjener Adlan og hans kammerat ”Terrorist” til dagen og vejen i Algeriets hovedstad Algier. De prøver at få tiden til at gå i et land uden fremtidsmuligheder, mens de dagdrømmer om et liv i det forjættede Europa og ser frem til weekenden, hvor den lokale fodboldklub Mouloudia spiller. På stadion glider hverdagens tomhed for en stund i baggrunden, når de synger om deres kærlighed til holdet og den båd, der engang vil sejle dem over havet.
Filmen introduceres af Thomas Ubbesen fra P1 Orientering.