Goal! World Cup 1966
UK / 1966 / 108 min. / Dokumentar
Instruktører: Ross Devenish og Abidin Dino
8. marts 2018
VM i 1966 var en mindeværdig slutrunde: Eusébios drømmemål mod Nordkorea, en skadet Pelé, VM-trofæet der forsvandt og blev fundet af hunden Pickles, og så er det den eneste gang, at fodboldens moderland England har vundet turneringen. Men det var også den første VM-slutrunde, der blev sendt live på TV til folk i stuerne. Denne officielle FIFA-dokumentar fører os tilbage til uskyldens 1966 med en gennemgang af de 16 hold, de vigtigste kampe og naturligvis den berømte finale på Wembley, som blev afgjort af Geoff Hurst og linjevogter Tofik Abramov i fællesskab. Spørgsmålet er stadigvæk: Var bolden inde?
Filmen introduceres af Frits Ahlstrøm.
.