Hvad vil vi med Shoot?
Shoot er en forening, der afholder fodboldfilmfestivaler i København og Aarhus – og som bruger filmens kraft til at vise, at fodbold er meget mere end bare spillet på banen.
Fodbold er passion og fællesskab, eufori og skuffelse, kultur og identitet. Det kan samle mennesker på tværs af alder, baggrund og geografi. Men fodbold er også præget af konflikter, ulighed og eksklusion. Derfor ønsker vi med Shoot at sætte fokus på spillets mange kontekster, subkulturer og vilkår – og skabe en platform for refleksion, debat og forandring.
Festivalens formål er at styrke en mere rummelig og inkluderende fankultur, nedbringe hooliganisme og bidrage til større diversitet i moderne fodbold og klubmiljøer. Shoot tror på, at fodboldens globale sprog og gennemslagskraft kan bruges til at formidle interkulturel forståelse – lokalt, nationalt og internationalt. Gennem film, samtaler og fælles oplevelser vil vi skabe en festival i verdensklasse, der ikke bare handler om fodbold, men om de mennesker og historier, der gør spillet levende.
Velkommen til Shoot – hvor film og fodbold mødes i et større fællesskab.
Hvordan gør vi det?
Shoot vil skabe tilbagevendende filmfestivaler om fodbold af højeste kvalitet. Det gør vi ved at fremme debat og øge forståelsen for, at fodbold er meget mere for både mennesker og samfund, end blot underholdning.
Shoot bruger fodbold som tematisk omdrejningspunkt og film som medie til at sætte aktuelle, nærværende og væsentlige temaer til debat.
Vi mener desuden, at der er behov for et supplement til den ofte ensidige mediedækning af fodbold.
HVEM STÅR BAG SHOOT
Den 22. april 2017 blev foreningen Shoot stiftet og foreningen skal fremadrettet drive Shoot-festivalen.
Seneste generalforsamling blev afholdt den 9. april 2025 - se mere her.
BESTYRELSEN
Svend Rybner (formand)
Dan Pedersen (næstformand)
Uffe Just Pedersen (kasserer)
Marin Spenner
Christian Brund
Thomas Skytte
Peter Bøgelund
Bastian Skytte
Frederik Hvillum
Jonas Skovgaard (suppleant)
Kristian Salskov Storm (suppleant)
VEDTÆGTER
Her finder du vedtægter for foreningen Shoot
Kontakt Shoot
info@shootfestival.dk
Formand
Svend Rybner
Mail: svend@rybnersbureau.dk
Mobil: 28 96 49 23